Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Kalundborg Radikale Venstre

En kommune med erhvervsmuligheder – hvor nye virksomheder ønsker sig hen

 


Erhvervspolitik - Valgprogram del 3


 


Kalundborg Kommune har nogle få meget store firmaer og en del små. For at kunne støtte op om disse store firmaer med servicefunktioner og sikre at Kalundborg ikke bliver for afhængige af få firmaer, så er det tvingende nødvendigt at styrke igangsættelsen af nye firmaer – samt gøre Kommunen tillokkende for tilflyttende firmaer.


 


Rammevilkårene for virk­som­heds­op­start er for­bed­ret betydeligt over de seneste 10 år, men der mangler vel­fun­ge­­ren­de systemer med fx rådgivning, kapital, træning og netværk samlet ét sted, som kan un­der­­­støt­te deres ud­vik­lin­g fra idé til iværksætter til vækst­­iværk­sætter.


Derfor vil vi i Kalundborg Kommune etablere et ”Iværkcenter” – iværksættere skal kunne få et fuldstændigt overblik og nem adgang til alt fra rådgivning, netværk og hjælp til kapitalrejsning ét sted.


 


Vi er så heldige, at der er mange bioteknologitunge firmaer – både store og små, spændende fra verdens største insulinproducent til produktion af baseolie udfra spildolie til jordrensning.


Det giver mulighed for udveksling af kvalificerede medarbejdere og tjenesteydelser. Samtidig er det firmaer, der er grønne i deres politik og metoder. Og som er dygtige på genanvendelsesprocessser og oprensningsprocesser.


 


I samarbejde med Symbiosecentret, det hypermoderne rensningsanlæg og den nye ingeniøruddannelse, skulle der være mulighed for at tiltrække endnu flere proces – rense - og genanvendelsesfirmaer:


 


” VI VIL GØRE KALUNDBORG KOMMUNE  OG RESTEN AF DANMARK RENERE OG GRØNNERE”


 


Det kræver at Kommunen opprioriterer ansættelse og uddannelse af specialiserede sagsbehandlere, således at firmaerne sikres en fleksibel og kyndig sagsbehandlig i disse ofte meget komplekse produktioner.


Det er hverken meningen, at sagsbehandlingen skal trække ud, eller byen skal pådrage sig et forureningsproblem på grund af manglende kvalifikationer hos sagsbehandlerne.


Vi skal finde guldet i affaldet – ikke lave det.